Her er den bedste tonic!

Her er den bedste tonic!

Der er ingen tvivl om, at ‘Gin & Tonic’ tager førstepladsen, som den mest populære drink netop nu. Og med god grund. Gin med tonic smager fantastisk – eller måske rettere sagt: Den smager fantastisk, hvis man altså finder den rette kombination og det rette blandingsforhold. 

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at sætte fokus på tonicens  betydning for gin, samt give jer mit bud på den bedste tonic på markedet.  God læselyst!

Billede af Imperdibile tonic med gin og tonic

Hvad er en tonic?

I en kort – og med en lidt halvhjertet forklaring, så kan vi sige, at en tonic er en bitter drik som indeholder vand, kulsyre og kinin, og som bl.a. bruges i forskellige drinks. Så langt så godt. Danskvand med kinin, ja det virker ikke ret komplekst, men hold lige fast i kinin.

Tonicvandets bitre smag kommer nemlig fra stoffet kinin, som i flere hundrede år var det eneste kendte, effektive middel mod malaria. Så hvis nogen har bildt dig ind, at gin og tonic har en medicinsk effekt, så er det altså ikke helt ved siden af. Men vil du høre en hemmelighed? Der har aldrig været nok kinin i tonic i en G&T til, at det bare har en tilnærmelsesvis effekt på malaria. Men lad vær med at fortælle det videre – det lyder ikke lige så sejt 🙂

Kinin bliver udvundet af kinatræets bark. Det tilhører slægten Cinchona, hvis oprindelse er placeret i Andesbjergene. Cinchona kaldes også for Febertræet (Fever Tree). Det skyldes, at indianerne brugte kinabark til at behandle diverse febertilstande med.

Hvilken tonic skal jeg vælge til min gin?

Lad os lige starte med at slå det her fast: Gå aldrig på kompromis din tonic!

Tonic er for gin, som Robin er for Batman. Et perfekt sidekick. Det skyldes, at ginnens enebær og tonicens bitre kinin danner nogle perfekte kemiske sammensætninger, der forstærker smagsindtrykkene i begge dele. 

Det er derfor vigtigt, at hvis du køber en god og måske endda en halvdyr gin, at du også vælger en tonic af god kvalitet. En ‘Gin & Tonic’ bliver ikke bedre end den tonic, som man vælger at mixe med. Forestil dig lige, at du køber nogle dyre HI FI-højttalere, men en billig forstærker. Højttalerne vil sikkert spille fint, men de vil under ingen omstændigheder kunne udnytte deres fulde potentiale. På samme måde er det med gin – og derfor, er det også hamrende vigtigt at vælge den tonic, der fremhæver ginnen bedst.

Inden jeg kommer med eksempler på gode “match”, så husk lige på, at smagsløget er individuel og valget i allerhøjeste grad afhænger af personlig præference. 

Det første du bør gøre, er at vurdere hvilke smagsaromaer/botanicals, du gerne vil fremhæve i ginnen. Vi plejer at lave opdelingen:

  1. Vil jeg fremhæve enebær-smagen? 
  2. Vil jeg fremhæve citrus- eller frugtaromaer?
  3. Vil jeg fremhæve de florale smage? 
  4. Vil jeg have mere sødme/bitterhed?

Dernæst bør du overveje, hvilken rolle tonicen skal spille i drinken. Skal den være underdanig og i baggrunden, eller skal den være dominerende med alvorlige aftryk i den fuldendte drink. 

Med denne opdeling er det lettere at finde det perfekte match. Fever-Tree har ligeledes lavet en sådan opdeling med deres ‘Wheel of tonic”, der kan være behjælpelig med valget. Det finder du her: www.fever-tree.com

Obs! I bunden af artiklen kan du se en liste over Ginbutikkens ‘Allround’ tonics! 

Billede af den bedste tonic

Verdens bedste tonic!

Som nævnt i indledningen, så vil jeg afslutningsvis give mit bud på den bedste tonic på markedet. Okay, verdens bedste tonic er måske en overdrivelse, men i min optik er der absolut ingen tvivl om hvilken tonic, der fortjener en helt klar førsteplads. Er du klar?

Bermondsey Tonic!

Hold nu fast, hvor smager den bare godt! Den er mild, ikke for sød – ikke for tør, men bare perfekt til en god klassisk gin og tonic!
Hemmeligheden i Bermondsey er, at den lavet på 100 % naturlige ingredienser og selvfølgelig på ægte kinin fra Sydamerika. Den er ikke filtreret, hvilket gør, at den bibeholder sin naturlige gule farve. Ud over kinin selvfølgelig, så tilføjes en smule naturlig sukker, lidt citronsyre og kulsyreholdig danskvand. Det giver en ufattelig elegant og sprød tonic med søde jordiske noter og en lille snert af antydninger til kinesisk sort te. 

Prøv eventuelt sammen med MoorGin

Liste over gode allround tonics

Læs mere

Historien om Tanqueray Gin

Tanqueray Gin - En klassisk god gin

Ginmarkedet buldrer frem og med stadig kortere intervaller, bliver der præsenteret nye gins. Som ivrig betragter af udviklingen, så lader det til, at en fællesnævner for for de mange nye gins er, at de destilleres med stadig nye botanicals, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. Midt i denne hæsblæsende udvikling, så vil jeg med dette blogindlæg stoppe op og mindes den gin, der i første omgang gjorde, at jeg fik øjnene op for min alletiders yndlings spiritus. Tanqueray. En klassisk god gin!

Historien om Tanqueray Gin

Med næsten to hundrede år på bagen, så må Tanqueray ginnen betragtes som værende en af de absolut første ginbrands i verden. Tanqueray er opkaldt efter dets grundlægger, hvis borgerlige navn er Charles. Charles Tanqueray lancerede ginnen i 1830 i Bloomsbury-distriktet i London. Her blev ginnen fremstillet indtil 1941, hvor destilleriet blev bombet og tilintetgjort af tyskerne under 2. verdenskrig. Herefter måtte produktionen flytte ud af byen og op i den nordlige del af England, hvor den stadig fremstilles den dag i dag.

Som søn af en præst i en indremissionsk familie, så lå det ikke ligefrem i kortene, at Charles skulle vokse op og senere blive verdens vel nok mest kendte destillatør. Men velbevarede dokumenter i Diageos arkiv fortæller, at Charles var meget videnskabelig anlagt og besluttede allerede i en tidlig alder, at han ikke ville følge familiens kirkelige fodspor. I stedet rejste han og hans bror, Edward, til Curries-destilleriet for at lære håndværket ved fremstilling af spiritus, så de kunne blive gin-destillatører.

Billede af Blloomsbury distilleri

London Dry Gin fødes

Tanqueray-brødrene og særligt Charles havde en helt særlig grundighed og flair for gin-destillation. Han brugte skemaer, som han selv havde udviklet til hele tiden at måle på kvaliteten af sit produkt. Han behandlede enebærene forskelligt i forhold til, hvor han hentede dem fra. Hvis nogle ting ikke fungerede, så blev det skrevet skematisk, så fejlene ikke vil opstå igen. 

Charles Tanqueray var også en af de allerførste mennesker til at skabe det, som vi kender som ‘London dry’ gin den dag i dag. Dette stod i klar kontrast til ‘Old Tom-stillen, der ellers var mest moderigtig på denne tid. 

Oldtom-gins er en stærk sukkereret gin, hvor sukkeret er tilsat for at skjule ufuldkommenhederne i en kornbaseret spiritus. På det her tidspunkt i starten af 1800-tallet havde man ikke destillationsteknikker til at skabe et rent basedestillat, derfor blev sukker altså benyttet til en mildne smagen.

Verdens største ginhus

Allerede i 1865 dør Charles i Skotland. Herefter overtager hans søn Waugh driften af virksomheden, som får brandet til at blomstre yderligere. Gin vinder frem som Englændernes foretrukne spiritus i slutningen af 1800-tallet, hvilket betyder, at der popper en masse nye gin-destillerier frem i London. De mange nye destillerier fører til en stor konkurrence på markedet, hvilket presser de mange destillerier herunder Tanqueray. Derfor vælger Waugh at fusionerer med et andet større brandt, Gordons. Med fusionen af Alexander Gordon & Charles Tanqueray og Co i 1898 dannes det største ginhus i verden.

Gordons bliver lynhurtigt briternes foretrukne valg, og Tanqueray bliver i stedet eksporteret i stor stil til Amerika. Tanquerays tidlige tilstedeværelse i Amerika har betydet, at brandet har fået stor bevågenhed, hvilket i den grad har hjulpet til dets internationale kendskab.
Tanqueray stod stærkt helt ind til det amerikanske spiritusforbud i 1920. Men stik imod forventningerne betød forbudet ikke, at der blev mindre efterspørgsel på en god London Dry Gin, og da forbuddet blev ophævet, var gin amerikanernes foretrukne spiritus. Det siges, at den første drink, der blev drukket i ‘Det hvide hus’ ved ophævelsen, var en Tanqueray Dry Gin.

I midten af 1900-tallet stiger omsætningen og kendskabet yderligere til brandet og i 1964 topper det, da Frank Sinatra bliver set med en Tanqueray i hånden. Succesen varer dog ikke evigt, og Tanqueray må i en lang årrække se efterspørgslen på gin falde markant, hvor 90’erne står som et helt særligt lavpunkt. Det giver dog plads til at gentænke Tanqueray. I 1995 flytter virksomheden til Skotland, og træffer man lynhurtigt nogle beslutninger, der skal vise sig at gentænke hele måden at drikke gin på. Det sker med lanceringen af Tanqueray no. Ten i 2000. No. Ten bliver den første gin, der bruger frisk citrus i destillationen. I det 19. århundrede var frugt utroligt dyrt, og det var først i det 20. århundrede, at folk begyndte at overveje det at bruge citron og appelsin i drinks.

I dag er Tanqueray den tredje mest solgte gin i verden. Kun overgået af Bombay Sapphire og Gordons. 

Og gin-porteføljen er udvidet med en masse nye forskellige gins.

Gammel flaske Gordon gin

Ginbutikkens forslag til en god gin & tonic med Tanqueray London Dry

Tanqueray med jordbær og blåbær

Tanqueray London Dry med Jordbær og Blåbær G&T!

Som nævnt i indledning, så var Tanqueray den gin, der i første omgang gjorde, at jeg kastede min kærlighed over gin. Selvom, at jeg med tiden har fundet gins, som jeg vil rangere højere, så nyder jeg stadig en god gin og tonic med Tanqueray. 

Tanquerays lethed og milde smag gør, at jeg ofte drikker den med blå bær og jordbær. Det bidrager med en let sødme og friskhed. Selvom opskriften er meget hemmelig og velbevaret, så ved vi, at den indeholder de tre klassiske ingredienser enebær, kvanrod og korianderfrø. Derudover en smule lakrids. Det gør, at den i sin natur er meget tør, og komplimenteres derfor glimrende med søde frugter eller en let sød tonic. 

Læs mere

Neeka UNIQUE Gin – Kvalitet, tradition og innovation

Når kun det bedste er godt nok...

5/5
Billede af Neeka Dry Gin med mandarin til blogindlæg
Kenneth Hansen
Kenneth Hansen@ginforeveryone
Læs mere
To ord er nok… Virkelig lækker – MUST HAVE..! De fem “botanicals” som Neeka har brugt i denne gin, træder virkelig i karakter på forskellige tidspunkter. Duften er frisk og frugtig, og du fornemmer mandarin samt citrongræs.Men også en snært af kardemomme. Når den smages rent er det den samme kombination som er de fremtrædende smage. Virkelig lækkert afbalanceret. Der optræder dog en anelses pepper og kamille når den drikkes rent. Jeg har smagt den med en Fever Tree Mediterrenean Tonic, samt lidt mandarin skal samt et par kardemomme kapsler… Kan varmt anbefale at købe denne lækre tyske gin. Den er super lækker, blød og frisk/ frugtig i smagen, ud at den domineres af mandarin…
Daniel Jabski
Daniel Jabski@danieljabski
Læs mere
Neeka gin er meget frugtagtig og faktisk meget unik i smag. Enhver, der elsker en frugtagtig og frisk gin, må have prøvet det. Stærkt anbefalet!
Tidligere
Næste
Neeka gin med citrolskal

Serveringsforslag

Gin & Tonic

  • 4 cl neeka UNIQUE Gin
  • 10-12 cl tonic – vi anbefaler: Fever-Tree Mediterranian
  • Skallen fra en citron og en mandarin
  • Massere af is!
  • Velbekommen

neeka MANGO mule

  • 5 cl neeka UNIQUE Gin
  • 2 cl citronsaft
  • 1 cl mango sirup
  • 8 cl Ginger Beer
  • En skive citron
  • Massere af is!
  • Skål og velbekommen

De 5 botanicals

billede af mandariner
Billede af enebær
billede af citrongræs gin botanical
Billede af kardemomme gin botanical
Billede af kamille

Mandarin

Enebær

Citrongræs

Kardemomme

Kamilleblomst

neeka UNIQUE Dry Gin koster 379,-

https://www.neeka.de/

Læs mere

TOP 5: Dansk gin

TOP 5:

Dansk gin er inde i en rivende udvikling, hvor små danske destillerier opnår international anerkendelse som nogle af verdens bedste! Parallelt med denne udviklingen vokser efterspørgslen hos danskerne, der ikke længere vil tage til takke med de klassiske mærker såsom Gordons, Bombay, og Tanqueray. Vi vil have det bedste – og det må meget gerne være dansk. Noget af det allermest sigende om danske gins og danske destillatører, er, at de er grundige, kvalitetsbevidste og ikke mindst nysgerrige på det uudforskede. 

Hos Ginbutikken elsker vi de mange gode danske gins og som en lille hyldest til vores patriotiske bevidsthed, giver vi jer her vores bud på de 5 bedste danske gins netop nu! 

Woodhill Distilled Gin

ABV: 41,7% – Pris: 349,-

 

Når man snakker om de bedste danske gins på markedet, så kan man under ingen omstændigheder komme uden om Woodhill Distilled Gin. Woodhill er indbegrebet af perfektion. Ginnen smager fantastisk, hvor smagen er så utrolig afbalanceret, at før man har set sig om, er man ved at skænke sig endnu et glas. Endvidere er flasken utrolig flot og simpel. Et absolut must have på barbordet.

Servering

  • 5 cl Woodhill Distilled Gin
  • 12 cl Fever-Tree Mediterranean Tonic
  • En skive citronskal
  • Massere af is!
Billede af Woodhill gin flaske til blogindlæg

Cornflower Dry Gin

Billede til køb af Cornflower Gin

ABV: 40,4% – Pris: 459,-

 

Cornflower er de krydrede gins konge! At ginnen byder på et krydret smagsmekka, er ikke tilfældigt. Producenten bag Cornflower er nemlig danske Mandala Organic, der producerer en lang række krydderier af bedste kvalitet. Ginnen byder på hele 12 forskellige botanicals – vigtigst er selvfølgelig enebærene, men også den blå kornblomst. Mmmh.

Servering

  • 6 cl Cornflower Dry Gin
  • 12 cl Fever-Tree Premium Indian Tonic
  • Blå kornblomst
  • Massere af is!

Trolden Organic Gin

ABV: 40% – Pris: 289,-

 

Den største smag kommer fra det mindste destilleri! Javel – og det er i sandhed meget sigende om Trolden og deres Copperpot gin. Smagen er stor, og det samme er vores forventninger til, at denne gin med tiden vokser sig ind i danskernes bevidsthed. En meget traditionel gin med en vidunderlig smag af enebær og koriander. Sagt med stor patriotisk følelse: Den her gin kan vi godt være stolte af! Hurra.

Servering

  • 4 cl Troldens Organic Copperpot Gin
  • 10 cl 1724 Tonic
  • En skive citron og lidt koriander
  • Massere af is!
Billede til køb af Troldens Copperpot Organic Gin
Billede til køb af Anholt Gin

Anholt Gin

ABV: 45,3% – Pris: 349,-

Under mottoet “Mindre pis, mere gin” får du en dansk gin sprængfyldt med lokale råvarer og tilsat ægte dansk lidenskab og passion. Anholt Gin har en frisk og kraftig enebær smag, hvor ginnens aromaer er så perfekt afstemt og så lidt brændende, at den også kan drikkes rent.

Servering

  • 5 cl Anholt Gin
  • 10 cl Fever-Tree Mediterranean Tonic
  • En skive lime og lidt timian / En skive citron og en kvist rosmarin
  • Massere af is!
Billede af Anholt gin med glas til blogindlæg og top 5 dansk gin

Tranum Mølle Gin

ABV: 47% – Pris: 299,-

I en tid, hvor størstedelen af de gins der entrerer markedet, smager af alt andet end enebær, så er det rart at se, at der nogle der tør tage ginnen tilbage til der, hvor det hele begyndte. Med enebær – og massere af dem! Sådan en gin er Trinity gin fra Tranum Mølle Destilleri. Alt det andet er skåret fra, og de eneste botanicals, der er tilsat, er ginnens “hellige treenighed”: Enebær, kvanrod og koriander. Er du til gin, der smager af… ja, gin! Så er Trinity et must have!

Servering

  • 4 cl Trinity Gin
  • 10 cl Fever-Tree Aromatic
  • Lidt enebær og koriander
  • Massere af is!
Salgsbillede af Tranum Mølle Trinity
Læs mere

BUTIKSÅBNING – HASLEV

Så er der nyt fra Ginbutikken – vi har simpelthen valgt at åbne en fysisk butik i Haslev, da vi er vokset ud af det lokale vi startede i hjemme hos Kenneth.

Det betyder at det nu er muligt at komme forbi og smage på gins fra alverdens afkroge, samt få sig en snak om gin, tonic og garnish i forskellige kombinationer. Og selvfølgelig kan købe en flaske eller to med hjem, hvis der noget, der frister.

OBS! Der vil ikke være faste åbningstider, men oftest vil Kenneth eller Mikkel være i butikken eller på kontoret på 1 salen. Kontoret fungerer nemlig som Kenneths daglige arbejdsplads, hvor han udover Ginbutikken arbejder som IT-arkitekt hos Microsoft. Så vil du lige et smut forbi Haslev og købe en flaske gin, så smid lige en mail eller giv et kald først, så sørger vi for at vi er klar til at tage imod dig.

 

Vi arbejder på at få etableret et hyggeligt område på 1 salen, sammen med vores kontor, hvor vi kan afholde Ginsmagninger og andre arrangementer for kunder og samarbejdspartnere.

Vi er lige nu igang med at få de sidste ting på plads i butikken, få nye Gin hjem fra forskellige destillerier rundt om i Europa, så vi er klar til åbningsdagen – datoen for officiel åbningsdag er endnu ikke fastsat, men det bliver inden længe.

Indtil da så er her lige et par billeder af lokalet i stueplan og vi håber at se mange af jer, når vi åbner og selvfølgelig hen over tid.

Og skulle i have lyst til at smage verdens bedste gin, med kun én botanicals så er der MoorGin, eller hvad med en af de mange forskellige fra That Boutique-Y, eller den HELT nye og eksklusivt hos Ginbutikken – Neeka Classic Dry Gin?

 

Adressen er :

Ginbutikken.dk
Jernbanegade 53D
4690 Haslev

Læs mere

WHITLEY NEILL – BLOOD ORANGE GIN

WHITLEY NEILL – BLOOD ORANGE GIN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

De fleste der har stiftet bekendtskab med gin, vil kende til brandet ‘Whitley Neill’. Bag dette mærke gemmer sig en unik familiefortælling, som har rødder tilbage til 1762. Ret vildt. Der er absolut ingen tvivl om, at Neill-familien har været first-mover i England med deres destillering af gin. 

I moderne tid og særligt efter Frederich og dernæst Johnny Neill overtog rollen som ‘Master Distiller’, har brandet udviklet sig til være førende på gin, hvor der er tilsat ekstrakter fra diverse frugter. Lige fra solbær til pære eller fra hindbær til blodappelsin, som vi skal kigge nærmere på her.

Whitley Neill Blood Orange Gin er en lys gin, hvor de pikante aromer giver en ren og citrus fyldig drik. 
Ginnen indeholder kendte botanicals såsom: Enebær (Selvfølgelig), korianderfrø, orris rod, cassia bark, angelikarod, citron, appelsin og vigtigst af alt siciliansk blodappelsin.

Næse

Den lettere orange væske dufter præcis, som den lover. Af søde appelsiner, og med en snert af enebær.  Jeg kan ikke umiddelbart få flere dufte frem.

Smag 

Når jeg smager på ginnen, får jeg en afbalanceret og rund smag frem. Overraskende er det, at ginnen på trods af sine fyldige citrus-inputs både fra næsen og munden, formår at bevare en karakteristisk og intens smag af enebær. Igen må det siges – utrolig afbalanceret. 

 Ginnen har en alkoholprocent på 43%, men det bliver den hverken sprittet eller brændende af. 

Konklusion

Beklager sproget – den her gin, smager bare pisse hamrende godt!

Det er svært ikke at sammenligne med andre gins med blodappelsin på markedet. Mest kendt er vel nok ‘Malfys’. Også en utrolig god gin, som jeg har været svært begejstret for. Jeg hælder dog mest til denne fra ‘Whitley Neill’ – mest af alt, fordi den bibeholder så meget fra enebærene. Det skal dog siges, at ginnen er meget sød. Nu er det sagt – er du ikke til det søde, så er det ikke en gin for dig. 

Producenten selv peger på, at den optimale tonic er ‘Lamb & Watt – Original’. Den går fint til ginnen, men efter at have smagt ‘Whitley Neill – Blood Orange Gin’ med over ti forskellige tonics, så må jeg redeligt indrømme at min foretrukne er:’Imperdibiles – Wild Botanicals’, da det er den, jeg mener, hiver citrusnoterne bedst frem i drinken. Et alternativ er:’ Fever-Trees Mediterranean.

G&T med Whitley Neill Blood Orange

Velbekommen – og tak fordi, du læste med!

Læs mere

DEN SPANSKE DRØM

Nordés Atlantic Galician Gin

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️

Billede til køb af Nordes Alantic Galician Gin

Jeg har været glad for gin længe – og lige siden, har jeg været tiltrukket af de bløde, milde og meget afbalancerede gins. Det giver for mig en vis friskhed, som jeg finder interessant. 

Det første, jeg lagde mærke til ved Nordés – som i øvrigt er fra Spanien, er, at den modsat mange andre gins er drue-baseret og ikke lavet på korn. Oplagt til gins, hvor man gerne ser, at den kraftfulde enebærsmag bevæger sig mod baggrunden. Samme procedure, der bruges ved en anden af mine favoritter: G’vine Floraison. Fantastisk gin. 

Nordés Atlantic Galician Gin er destilleret på 12 kendte botanicals: Enebær, Laurbær, Sort te, Kardemomme, Eukalyptus, Ingefær, Hibiscus-blomst, Citron, Citronverbena, Pebermynte, Salvie og Samphire (Strand dild).

Med disse botanicals lover producenten en anderledes gin-oplevelse.  Link.
 

Næse

Næsen fortæller i første omgang, at det er en meget parfumeret gin. Alle alarmklokker ringer – åh nej! Bagved gemmer sig dog en hel del blomsterdufte, hvor det tydeliggør, at vi har at gøre med en meget mild gin. Det er svært overhovedet at ane enebærene. 

Smag

Mmmmh…Interessant. Første indtryk er godt! Næsen lyver ikke. Den smager også parfumeret, men på en interessant og sommerlig måde. Den får frugtede aromaer frem, hvor smagen leder mine tanker hen på den klassiske sodavandsis – Champagnebrus. 

Ved de næste slurke, leder jeg meget efter de bagvedliggende smage. Jeg kan ane, at der er enebær, men de er gemt godt væk bag de mange florale indtryk. Smagen er blød og rund, hvilket giver en opløftende og frisk gin. 

Konklusion

En perfekt gin, hvis du ikke er til gins, hvor enebærsmagen bliver for kraftig. Ginnen er mild, frisk og sommerlig, hvilket også gør Nordés oplagt til alverdens cocktails. Egner sig ikke til at blive drukket alene, der mener jeg simpelthen, at det bliver for parfumeret. Den er derfor anbefalesværdig med en god tonic.

Mine favoritter

G&T

Atlantic Power Cocktail

Hældes i en Shaker med is. Ryst herefter til den bliver kold. Hæld drikken i et glas og top op med danskvand. Husk massere af is i glasset 🙂

Læs mere

NYE GIN PÅ HYLDERNE

‼‼ Så kom der lige lidt nye gins på lager. ‼‼

 

1️⃣ Vi starter med Blue Bottle – Artisan Dry Gin, en stærk sag på 47%, som IKKE smager meget af enebær, men deri

mod mere af alle de botanicals er der brugt, Citrus er den der larmer mest,

En gin der kræver lidt hår på brystet.

2️⃣ Næste gin er Swiss Blended Gin fra Nginious som er destilleret på 18 botanicals – Den har en stor kompleksitet og virker utrolig blød og harmonisk, selv når man nyder den rent, til trods for sine 45% alkohol.

En gin for dem der kan lide mange lag i smage og toner

3️⃣ Den sidste er Gilpins fra Westmoreland, Gilpins Westmoreland Gin blev i 2014 kåret til verdens bedste Gin ved World Gin Awards.

Gilpins er destilleret på 8 forskellige botanicals.

En gin der er vil gøre sig rigtigt godt i både en Gin / Tonic men også i en cocktail som eks. GinSour.

‼‼ Tjek dem ud og se om en af dem ikke skal hjem i dit Ginskab ‼‼

Læs mere

DEN PERFEKTE JULE GIN COCKTAIL

Det er jul, gråt og koldt udenfor, slet ikke som vi husker det fra vores barndom, hvor der var meter høje snedriver og vi handlede julegaverne i snevejr. Det er måske et glansbillede af en ønskedrøm, men sådan husker jeg da ihvertfald juletiden fra jeg var barn.

Men det er dog stadig koldt udenfor og derfor skal man have noget at varme sig på når man er indenfor, eller lige er kommet hjem fra julegave indkøb, hentet juletræet eller været i kirken den 24 december. Og hvad er bedre end en rigtigt JULEgin / tonic?

Her kommer vores bud på en kandidat, som man nok skal være lidt til den søde side for at nyde, men hvad det er jo juletid.

Sprudlende cocktail med julegin

Du skal bruge følgende ingredienser:

Start med at tilsætte Gin, Æblemost, Sirup og Lime til din cocktail shaker som er fyldt med is.

Ryst kraftigt og sil i et kølet glas.

Fyld op med prosecco. 

Du kan udelade prosecco og bare bruge æblejuice eller mousserende æble mixer, hvis du foretrækker det. 

Pynt med en skive æble eller citron og et par salvie- eller mynteblade.

Nyd den og hav en rigtigt glædelig jul

Læs mere

GINBUTIKKEN PÅ HESEDE HOVEDGÅRD NR 3

Weekenden den 14-15 december 2019, er der Gin event på Hesede Hovedgaard. Der holder Ginbutikken på Hesede Hovedgaard for en stund i lokaler hos Akeleje.

Ginbutikken der til dagligt drives af Kenneth og Mikkel som webshop, har lånt et lokale hos Akeleje.

Som navnet antyder er det en butik der udelukkende har fokus på Gin, Tonic og tilbehør til en af tidens allerstørste drikke – Mikkel og Kenneth vil være tilstede begge dage, hvor de vil dele ud af deres viden om Gin og hvilke Gin den enkelte formentligt vil være mest glad for, baseret på smag og ønske til den enkelte Gin.

Det vil være hele
sortimentet fra Ginbutikken.dk der vil være på hylderne, samtidig vil der være
mulighed for at smage inden man køber sin absolutte favorit.

Vi glæder os til endelig at få gjort Ginbutikken.dk fysisk og til at være i samme lokale som vores kunder – forhåbentligt kan dette udvikle sig til en tradition.

Det bliver godt at få Ginbutikken på Hesede Hovedgaard nr 3

Der vil være åbent fra begge dage fra klokken  11-16

Rigtigt god jul.

På gården finder du et godt udvalg af butikker, heriblandt

Du finder Hesede Hovedgaard på Hesede Hovedgaard 3, 4690 Haslev

Indtil da, så kan du se alle vores julevarer og tilbud her
Læs mere