4,8 på Trustpilot
4,8 på Trustpilot

Malfy Gin – Italiensk gin til sommeren!

Billede af 4 varianter af Malfy Gin

Malfy Gin

Ingen sol og sommer uden en gin fra Malfy! Så enkelt er det. 
Og jeg tror da heller ikke, at det er helt ved siden af, når jeg siger, at målt på solgte flasker, så må Malfy betegnes som danskernes “flavour-gin” favorit! Det forstår man godt, fordi Malfy’s gin smager bare godt, og med dens mildhed og sarte frugtsmag falder den i de flestes smag. 

Lad mig med dette indlæg tage dig med ned af den italienske Almalfy-kyst og inspirerer til sommer og solskin. Intet mindre! 

Historien om Malfy

Malfy bliver fremstillet i et destilleri beliggende i en by lidt uden for Torino kaldet Moncalieri. Et område som er fyldt med frodighed og kendt for sin fine produktion af vine og spiritus. Destilleriet hedder  Torino Distillati og blev grundlagt i 1906 og drives af Vergnano-familien, Carlo, hans kone Piera og deres børn Rita og Valter. Derudover står de to passionede og middelaldrene herrer Beppe Ronco og Denis Muni for selve destilleringen – og de to herrer har da også titel af Master Distillers. 
Beppe er endda uddannet i destillation ved Alba University, som eftersigende skulle være den absolutte bedste uddannelse af sin art. 

Oprindeligt var MALFY Gin et lille batchprodukt, som blev produceret til nydelse i området omkring destilleriet, men efter en samtale med Biggar & Leith-grundlægger Elwyn Gladstone, blev familien og Elwyn enige om, at ginnen havde et så stort potentiale, at det sagtens kunne begå sig “world wide”. Herefter fik man lagt en plan for, hvordan produktionen og destilleringen af Malfy kunne skaleres op til et niveau, der matchede ambitionerne. 

Malfy Limone Gin

Bestselleren hos Malfy hedder Limone. Det er en virkelig lækker og balanceret gin, der har en frisk og udstrålende smag af citroner.
Malfy Limone gin bliver lavet med en omhyggelig bestemt fordeling af citrolskal fra både Amalfikystens citroner og sicilianske citroner (20/80% opdeling). Dette kraftfulde citrus-ekstrakt destilleres derefter med toskanske enebær, koriander, cassiabark, en smule lakrids, grapefrugtskal og appelsinskal.

Malfy Limone er for dig, der elsker smagen af friske citroner – hvor enebærene er skubbet i baggrunden.
Den har en ABV på 41%. Og kommer i en 70 cl flaske!

Billede af en Malfy Limone som cocktail
Billede af en cocktail med Malfy Blood Orange

Malfy Gin - Con Arancia

Malfy Gin Con Arancia er lavet på blodappelsiner. Den er ligesom Limone et sikkert hit en varm sommerdag, hvor tørsten skal slukkes med en smagsfuld gin og tonic. Efter min mening, når den ikke op på niveau med Limone, men den er også i en klasse for sig.
Jeg synes, at kunne smage, at der er tale om ekstrater fra blodappelsiner – og altså ikke “den ægte vare”. Men fair – det er et kompromis, og prisen på en Malfy er absolut tilstrækkelig til at hæve købelysten.

Prøv den sammen med en Fever-Tree Mediterranean. Et perfekt match!

Ginato Gin - Et suverænt italiensk alternativ

Ginato gin cocktail

Er du pjattet med Malfy gin, eller leder efter et bedre alternativ? Så skal du stifte bekendtskab med Ginato. Præcis ligesom Malfy, så bliver Ginato fremstillet i Italien. På nuværende tidspunkt findes der to gin i Ginato serien. Den første “Clementino” lavet på saftige italienske klementiner – og den anden “Pompelmo”, som er til dato den mest opløftende og bløde gin, som jeg har smagt, lavet på pink grapefrugt. 
Enebærene bliver plukket fra de rullende bakker i Toscana og det grønne hjerte i Umbrien. Afgrøderne vokser i store højder, hvor der er få træer og mange vilde blomster. Det er eftersigende derfor, at de italienske bær har en højere kvalitet, er mere komplekse og får en fantastisk frugtagtig smag.

Læs mere om Ginato her: Ginato Gin eller på ginatogin.com

Malfy Gin Originale

Originale er Malfy’s ‘take’ på en klassisk gin. Det er også det, der skinder igennem ved både duft og smag. Masser af kryddernoter fra særligt enebærene. 
Når du smager Originale, så vil du hurtigt fornemme den lidt bidske smag fra spiritusen. Nogle kan lide det, andre kan ikke. 
Ved eftersmagen bliver mand mødt af et tæt strejf af citrus – den røde tråd er der hele vejen. 

Billede af Malfy Gin Originale
Billede af Malfy Gin Rosa liggende i grape

Malfy Gin Rosa - Sicilian Pink

Rosinen i pølseenden hedder Rosa, og er en typisk pink gin, hvor det er grapefrugten, der er i højsædet – og det smager bare virkelig godt! Som i virkelig, virkelig godt! En skarp og afbalanceret gin, som igen er perfekt til de varme sommer aftener. 
Den kommer ikke helt på niveau med Ginato’s Pompelmo, men prisen er også herefter. Det gør den til et oplagt valg. 

Prøv den med en Fever-Tree Mediteranean. Med den tonic formår Rosa virkelig at løfte sig til et højere niveau, hvor smagen fra den sicilianske grapefrugt fremhæves positivt.

Måske dette er interessant?

0
Lorem
Brug kr. 599,00 mere at få gratis DK Forsendelse
Din vogn er tom!

Det ser ud til, at du ikke har tilføjet nogen varer til din indkøbskurv endnu.

Gennemse produkter