Mezcal Los Danzantes Reposado
kr. 749,00 kr. 636,65
Lagerstatus: Ikke på lager
Ikke på lager
Send mig en mail når den er på lager
Mezcal Los Danzantes Reposado
Mexicansk flydende guld
Mezcal Los Danzantes Reposado er en autentisk mezcal, der kommer direkte fra hjertet af Santiago Matatlán i Oaxaca.
Denne mezcal er et resultat af 100% ren agave (espadin), der er omhyggeligt bagt i en underjordisk stenovn, knust med en traditionel hestetrukket tahona og fermenteret med naturlig vildgær før destillation i små kobberkedler.
En kort periode på fad (9 måneder) i en blanding af 70% amerikansk og 30% fransk eg tilføjer dybde og nuancer af varme krydderier.
Farven er en diskret gylden nuance. Duften er fortryllende med noter af vanilje, ahornsirup, nelliker og bagt agave. Smagen er blød og rund, med en subtil sødme, der minder om kokos, vanilje og valnød.
Vi anbefaler at nyde denne mezcal ren for at opleve dens fulde smagsprofil.
Om Destilleriet
Los Danzantes ligger i Santiago Matatlán i staten Oaxaca.
Her producerer Karina Abad og Joel Antonio mezcal med det traditionelle håndværk i fokus. Brandet og destilleriet er opkaldt efter de cirka 300 stenrelieffer, fundet i oldtidsbyen Monte Alban, som forestiller en række skikkelser i mærkelige positurer.
Ved første øjekast forekom det opdagerne, at de dansede, og de fik derfor navnet (”de dansende”), men i dag er tolkningen af billederne mere dyster. Nu menes skikkelserne at være dræbte og lemlæstede fanger. Uf!
Hos Los Danzantes er det netop historie og tradition, der driver værket. Det store stenhjul, som knuser de bagte agavehjerter, trækkes af en hest ved navn Samson – og dette er nærmest højdepunktet af destilleriets teknologi!
Den eneste finurlighed, som nogle ville anse for utraditionel, er Danzantes’ brug af fadlagring. Det er nemlig et af de få mezcaldestillerier, som også producerer både en reposado og en añejo.






