Sådan designer man drikkevarer, folk vælger igen og igen

Fra enkelt smag til komplette drikkesystemer

I mange år handlede udvikling af nye drikkevarer mest om at finde en god smag og en flot etiket. I dag er kravene noget skarpere. Ifølge en analyse fra The Bev Industry forventer forbrugerne, at deres drikkevarer leverer tre ting på én gang: crave-worthy smag, tydelig funktion og en oplevelse, der holder hele vejen gennem glasset.

Det betyder, at succesfulde brands ikke kun udvikler en opskrift, men et helt drikkesystem – hvor smag, mundfølelse, aroma, styrke, funktion og servering hænger sammen. Det er lige så relevant for sodavand og energidrikke, som det er for gin, tonic og færdigblandede cocktails.

Tre byggesten i moderne drikkevarer

1. Craveability – lysten til en ny slurk

Craveability er et ord, der går igen i drikkevarebranchen. Kort sagt: Får drikken dig til at have lyst til endnu en slurk – og til at købe den igen?

Craveability skabes typisk gennem:

• Balancen mellem sødme, syre og bitterhed
• Aromaer, der er tydelige uden at blive kvalmende
• Mundfølelse – fx let brus, cremethed eller tørhed
• En smagsprofil, der er genkendelig, men ikke kedelig

I spiritusverdenen kan det være forskellen på en gin, man smager én gang, og en gin, man konsekvent rækker ud efter, når der skal laves G&T. Den skal både fungere rent i næsen, i første slurk og efter 3-4 mundfulde blandet med tonic.

2. Intentional funktion – drikken skal “ville” noget

Flere kategorier bevæger sig i retning af drikkevarer med en tydelig intention: energi, fokus, afslapning, hygge, fest, måltidsmakker osv. Pointen er ikke sundhedspåstande, men at drikken passer ind i en bestemt situation.

I praksis betyder det, at producenter tænker over:

• Hvornår drikken skal nydes (før maden, til maden, efter maden, til fest, til afslapning)
• Hvilken stemning den skal understøtte (frisk, sofistikeret, legende, intens)
• Hvordan alkoholstyrke, smag og servering spiller sammen med situationen

For alkoholiske drikke kan det f.eks. være forskellen på en kraftig gin til klassiske cocktails og en lettere, mere citrusdrevet gin, der er tænkt til lange, forfriskende G&T’s på terrassen.

3. Hver slurk skal hænge sammen

Et gennemgående tema i analysen er, at den samlede oplevelse skal være konsistent. Første slurk må gerne overraske, men tredje og femte slurk skal stadig føles logisk og behagelig.

Det kræver, at producenter arbejder med:

• Stabil smag – ingen ingredienser, der pludselig tager over
• Efterklang – hvordan smagen sidder i munden efter man har sunket
• Fortynding – fx hvordan en spiritus opfører sig med is, mixer eller i en cocktail
• Temperatur – om drikken er designet til at være iskold, tempereret eller varm

Hvis en gin f.eks. bliver flad og anonym, så snart der kommer is og tonic i glasset, er drikken ikke designet som et fuldt system. Den smager måske godt rent, men leverer ikke i den kontekst, hvor de fleste faktisk drikker den.

Hvad betyder det for spiritus og cocktails?

Selvom analysen fra The Bev Industry især kigger bredt på drikkevarer, er pointerne lige til at oversætte til spiritus og cocktails:

• Smagsprofilen skal være gennemtænkt til den måde, drikken bruges på – rent, i simple mix eller i avancerede cocktails.
• Alkoholstyrken skal passe til intentionen: skal det være en skarp cocktailbase, en let aperitif eller en langsom nipper?
• Aroma og smag skal være tydelige nok til at bære igennem mixer, is og eventuelle garnishes.
• Historien omkring drikken skal matche oplevelsen i glasset – ellers føles det tomt.

For danske forbrugere, der går mere og mere op i kvalitet og gennemtænkte smagsoplevelser, betyder det også, at forventningerne til både gin, tonic og færdigblandede cocktails er steget. “God smag” er ikke længere nok i sig selv – drikken skal fungere i praksis og passe ind i den måde, vi faktisk drikker på.

Fra produkt til oplevelse: sådan tænker udviklerne

Producenter, der arbejder med komplette drikkesystemer, starter ofte baglæns: De definerer først situationen og følelsen, drikken skal passe til – og udvikler derefter smag, styrke og format.

En typisk proces kan se sådan ud:

1. Definér øjeblikket: Hvor og hvornår skal drikken nydes? Hvilken stemning skal den understøtte?
2. Vælg smagsretning: Skal den være frisk og citrusdrevet, krydret, floral, frugtig eller tør og klassisk?
3. Fastlæg styrke og format: Skal det være en ren spiritus, en klar cocktailbase eller en færdigblandet drink?
4. Test i virkelige serveringer: Ikke kun i laboratoriet – men i glas med is, mixer og den servering, folk faktisk vil bruge.
5. Finjustér efter helhedsoplevelsen: Justér bitterhed, sødme, syre og aroma, så drikken er behagelig gennem hele glasset.

Det er også her, forskellen tydeligt viser sig mellem et hurtigt lanceret produkt og en drik, der bliver hængende på hylderne – og hjemme i barskabet.

Hvorfor er det her interessant for spiritusinteresserede?

Hvis du går op i gin, cocktails og nye drikkevarer, er udviklingen god at kende af to grunde:

• Du forstår bedre, hvorfor nogle produkter bare fungerer – og andre skuffer, selvom de ser spændende ud.
• Du kan vælge mere bevidst, når du køber ind: Hvad er drikkens egentlige rolle hjemme hos dig? Aperitif, fest, slow sipping, G&T-maskine eller cocktailværktøj?

Det gør det også lettere at bygge en hjemmebar, hvor flaskerne ikke bare ser flotte ud, men hver især har en klar funktion og en smagsprofil, du faktisk vender tilbage til.

Fremtiden: mere gennemtænkte drikke, færre tilfældige køb

Tendensen peger mod, at vi vil se færre “one-off” produkter og flere drikkevarer, der er designet til at blive faste favoritter. Ikke nødvendigvis ved at være vilde eller ekstreme – men ved at være konsekvent gode i den rolle, de er tænkt til.

For spiritus- og cocktailinteresserede betyder det flere muligheder for at nørde detaljer: Hvilke smage spiller bedst med dine yndlingsmixere? Hvilke flasker gør sig bedst i simple serveringer, og hvilke kræver lidt mere kærlighed for at shine?

Og måske vigtigst: Det bliver nemmere at finde de drikkevarer, du faktisk får lyst til at hælde op igen og igen.