0
    Din Kurv
    Du er kr. 599,00 fra fri fragt i DK
    kr. 599kr. 1.199
    Fri fragt i DKFri fragt i EU
    Tom kurv
      Anvend kupon
        Alkoholtskilt_2025_websalg_Aldersgrænse-for-salg

        4,8 på Trustpilot

        Rosé Port

        75cl     |      18,5%
        (ingen anmeldelser endnu)
        Skriv en anmeldelse
        Hurtig levering 1-2 hverdage
        Fri fragt over 599 kr. Ellers fra 47 kr.
        Udvalgte specialspirits Kvalitet i hver dråbe

        kr. 125,00

        Lagerstatus: På Lager

        På lager: På lager

        Quantity
        - +
        Ønskeliste

        Rosé Port til dessert, terrasse og aperitif

        Rosé Port er en af de portvinstyper, der virkelig har fået folk til at spærre øjnene op. Det er den friske, lyse og mere legende side af portvin – og ja, det er også ofte den flaske, der får selv dem med på vognen, som normalt ikke lige kalder sig portvinsdrikkere.

        Stilen adskiller sig fra de klassiske portvine ved, at skindkontakten er kortere, så farven forbliver let og elegant. Samtidig lagres den ikke på samme måde som mange andre portvinstyper, hvilket giver en friskere, lettere og mere umiddelbar vin med masser af charme i glasset.

        I glasset står den med en smuk hindbærrosa farve, der nærmest kalder på sol, terrasse og noget lækkert ved siden af. Duften byder på røde bær i den saftige afdeling med især jordbær og hindbær i front, fulgt af et lille strejf af sødmefuld tropisk frugt. Smagen følger flot op med samme frugtige stil, en behagelig sødme og en frisk syre, som holder det hele levende og elegant.

        Det er en portvin, der er oplagt serveret let afkølet ved 9-10 grader. Den fungerer forrygende til friske jordbær med flødeskum, frugtdesserter, is eller bare som et hyggeligt glas i sig selv. Og så må vi altså også lige slå et slag for den som aperitif. Prøv den med tonic, isterninger og lidt citrusskal, så har du en let, sommerlig drink med masser af wow-effekt uden at det bliver spor besværligt.

        Producent
        Quinta Da Trovisca

        Quinta da Trovisca – Ægte familieportvin fra hjertet af Douro

        Quinta da Trovisca er en central del af historien om familien Quevedo – en familie, der siden 1889 og gennem fem generationer har dyrket druer i den spektakulære Douro-dal. Med base i São João de Pesqueira i den anerkendte Cima Corgo-region har familien i mange år leveret druer til de store portvinshuse, men siden 1993 har de stået på egne ben og skabt portvine under eget navn.

        I dag er det søskendeparret Cláudia og Oscar Quevedo, der driver værket videre. Cláudia står for produktionen med sin ønologiske baggrund, mens Oscar har ansvaret for den internationale udbredelse – som i dag tæller mere end 40 lande.

        Quinta da Trovisca er familiens største ejendom med omkring 30 hektar vinmarker og bliver af familien selv kaldt deres “favoritmark”. Det er her, de eksperimenterer med nye druesorter og dyrkningsmetoder, og hvor innovation går hånd i hånd med tradition. Blandt andet blev det også her, de begyndte deres omlægning til økologisk dyrkning – et arbejde, der i dag fylder mere og mere i hele produktionen.

        Familien Quevedo har et stærkt fokus på bæredygtighed og arbejder aktivt for at minimere brugen af kemi i vinmarkerne. I stedet anvendes naturlige metoder som planteudtræk og olier, mens får fra nærområdet hjælper med at holde markerne i balance. Det er en tilgang, der ikke bare gavner naturen – men også kvaliteten i glasset.

        Resultatet er portvine med renhed, karakter og imponerende balance, som samtidig er kendt for at levere usædvanlig meget kvalitet for pengene.

        Hos Ginbutikken finder du et udvalg fra Quinta da Trovisca og familien Quevedo – perfekt til dig, der vil opleve ægte Douro-håndværk med både historie, innovation og smag i højsædet.

        Producent
        Quinta Da Trovisca

        Fra samme producent

        Produkter du tidligere har set

        Rosé PortRosé Port
        kr. 125,00

        På lager: På lager

        Quantity
        - +
        Ønskeliste