Branchenyheder
Her samler vi de seneste nyheder, trends, lanceringer, producenthistorier og markedsopdateringer fra spiritusverdenen – så du altid er opdateret på det, der rører sig i branchen.
Historien om Tanqueray Gin
Tanqueray Gin - En klassisk god gin
Ginmarkedet buldrer frem og med stadig kortere intervaller, bliver der præsenteret nye gins. Som ivrig betragter af udviklingen, så lader det til, at en fællesnævner for for de mange nye gins er, at de destilleres med stadig nye botanicals, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser. Midt i denne hæsblæsende udvikling, så vil jeg med dette blogindlæg stoppe op og mindes den gin, der i første omgang gjorde, at jeg fik øjnene op for min alletiders yndlings spiritus. Tanqueray. En klassisk god gin!
Historien om Tanqueray Gin
Med næsten to hundrede år på bagen, så må Tanqueray ginnen betragtes som værende en af de absolut første ginbrands i verden. Tanqueray er opkaldt efter dets grundlægger, hvis borgerlige navn er Charles. Charles Tanqueray lancerede ginnen i 1830 i Bloomsbury-distriktet i London. Her blev ginnen fremstillet indtil 1941, hvor destilleriet blev bombet og tilintetgjort af tyskerne under 2. verdenskrig. Herefter måtte produktionen flytte ud af byen og op i den nordlige del af England, hvor den stadig fremstilles den dag i dag.
Som søn af en præst i en indremissionsk familie, så lå det ikke ligefrem i kortene, at Charles skulle vokse op og senere blive verdens vel nok mest kendte destillatør. Men velbevarede dokumenter i Diageos arkiv fortæller, at Charles var meget videnskabelig anlagt og besluttede allerede i en tidlig alder, at han ikke ville følge familiens kirkelige fodspor. I stedet rejste han og hans bror, Edward, til Curries-destilleriet for at lære håndværket ved fremstilling af spiritus, så de kunne blive gin-destillatører.
London Dry Gin fødes
Tanqueray-brødrene og særligt Charles havde en helt særlig grundighed og flair for gin-destillation. Han brugte skemaer, som han selv havde udviklet til hele tiden at måle på kvaliteten af sit produkt. Han behandlede enebærene forskelligt i forhold til, hvor han hentede dem fra. Hvis nogle ting ikke fungerede, så blev det skrevet skematisk, så fejlene ikke vil opstå igen.
Charles Tanqueray var også en af de allerførste mennesker til at skabe det, som vi kender som ‘London dry’ gin den dag i dag. Dette stod i klar kontrast til ‘Old Tom-stillen, der ellers var mest moderigtig på denne tid.
Oldtom-gins er en stærk sukkereret gin, hvor sukkeret er tilsat for at skjule ufuldkommenhederne i en kornbaseret spiritus. På det her tidspunkt i starten af 1800-tallet havde man ikke destillationsteknikker til at skabe et rent basedestillat, derfor blev sukker altså benyttet til en mildne smagen.
Verdens største ginhus
Allerede i 1865 dør Charles i Skotland. Herefter overtager hans søn Waugh driften af virksomheden, som får brandet til at blomstre yderligere. Gin vinder frem som Englændernes foretrukne spiritus i slutningen af 1800-tallet, hvilket betyder, at der popper en masse nye gin-destillerier frem i London. De mange nye destillerier fører til en stor konkurrence på markedet, hvilket presser de mange destillerier herunder Tanqueray. Derfor vælger Waugh at fusionerer med et andet større brandt, Gordons. Med fusionen af Alexander Gordon & Charles Tanqueray og Co i 1898 dannes det største ginhus i verden.
Gordons bliver lynhurtigt briternes foretrukne valg, og Tanqueray bliver i stedet eksporteret i stor stil til Amerika. Tanquerays tidlige tilstedeværelse i Amerika har betydet, at brandet har fået stor bevågenhed, hvilket i den grad har hjulpet til dets internationale kendskab.
Tanqueray stod stærkt helt ind til det amerikanske spiritusforbud i 1920. Men stik imod forventningerne betød forbudet ikke, at der blev mindre efterspørgsel på en god London Dry Gin, og da forbuddet blev ophævet, var gin amerikanernes foretrukne spiritus. Det siges, at den første drink, der blev drukket i ‘Det hvide hus’ ved ophævelsen, var en Tanqueray Dry Gin.
I midten af 1900-tallet stiger omsætningen og kendskabet yderligere til brandet og i 1964 topper det, da Frank Sinatra bliver set med en Tanqueray i hånden. Succesen varer dog ikke evigt, og Tanqueray må i en lang årrække se efterspørgslen på gin falde markant, hvor 90’erne står som et helt særligt lavpunkt. Det giver dog plads til at gentænke Tanqueray. I 1995 flytter virksomheden til Skotland, og træffer man lynhurtigt nogle beslutninger, der skal vise sig at gentænke hele måden at drikke gin på. Det sker med lanceringen af Tanqueray no. Ten i 2000. No. Ten bliver den første gin, der bruger frisk citrus i destillationen. I det 19. århundrede var frugt utroligt dyrt, og det var først i det 20. århundrede, at folk begyndte at overveje det at bruge citron og appelsin i drinks.
I dag er Tanqueray den tredje mest solgte gin i verden. Kun overgået af Bombay Sapphire og Gordons.
Og gin-porteføljen er udvidet med en masse nye forskellige gins.
Ginbutikkens forslag til en god gin & tonic med Tanqueray London Dry
Som nævnt i indledning, så var Tanqueray den gin, der i første omgang gjorde, at jeg kastede min kærlighed over gin. Selvom, at jeg med tiden har fundet gins, som jeg vil rangere højere, så nyder jeg stadig en god gin og tonic med Tanqueray.
Tanquerays lethed og milde smag gør, at jeg ofte drikker den med blå bær og jordbær. Det bidrager med en let sødme og friskhed. Selvom opskriften er meget hemmelig og velbevaret, så ved vi, at den indeholder de tre klassiske ingredienser enebær, kvanrod og korianderfrø. Derudover en smule lakrids. Det gør, at den i sin natur er meget tør, og komplimenteres derfor glimrende med søde frugter eller en let sød tonic.
- 5 cl Tanqueray London Dry Gin
- 12 cl Fever-Tree Indian Tonic
- Blåbær og jordbær
- Massere af is!