4,8 på Trustpilot
4,8 på Trustpilot

Kenneths Favorit Gin

Kenneths Favorit Gin

Kenneths Favorit Gin

Gin er en underlig størrelse, der er noget for enhver smag. Dog skal man huske at for at det kan kaldes gin så skal det være på minimum 37,7% alkohol og den dominerende smag  (botanical) skal være Enebær.

Personligt er  jeg mest til klassiske gin og krydrede gin, altså ikke så meget til de mere frugtede og søde gin som der findes mange af på markedet idag – flere af disse som jeg end ikke ville kategoriserer som gin, da man oftest slet ikke kan fornemme Enebær.  Nogle gange får man indtryk af at der under destilleringen af en sød frugtet gin, blot har stået en sæk med enebær ved siden af kedlen, men i min optik skal der være både næse og smag af enebær i en gin.

Jeg har forsøgt at lave min liste over favorit gin her, det er den samme du finder på forsiden af ginbutikken – her er jeg blot gået lidt mere i detaljer omkring de enkelte gin.

Men vi kommer lidt omkring – nærmere betegnet fra England til Tyskland over Frankrig, for så at slutte i Italien – jeg håber i er klar på at tage med på en rundtur. 

Du vil ikke finde de mere frugtede og søde gin på min liste, det er min gane ikke lige gearet til 😉

Opihr Original Edition

Opihr London Dry Gin

ABV: 40,4% – Pris: 459,-

Opihr Oriental Spiced Gin var den første variation som kom fra G&J Greenall, hvor der kommer botanicals fra orienten – her taler vi om Kardemomme, Spidskommen, Peber og selvfølgelig enebær. 
Du får en varm og krydret gin her, der er næsten tale om en snaps, men med enebær som grundlag og den gør sig fortrinligt i en Gin Tonic hvor man bruger en Chili som garnish.

Servering

  • 6 cl Opihr Oriental Spiced Gin 
  • 12 cl Fever-Tree Premium Indian Tonic
  • En rød Chilli
  • Masser af is
  • Velbekomme

Moor Gin

ABV: 42,5% – Pris: 325,-

 

Er du til klassisk gin, så vil du elske denne her – den er fundet på en af mine mange rejser i forbindelse med mit arbejde for Microsoft – en tur til det sydlige Tyskland og som altid tager jeg ud og kigger på lokale destillerier når jeg er afsted. Her fandt jeg så Moor Destillerie i Kolbermoor. De gør en dyd ud af at benytte lokale ingredienser og for at holde det så simpelt som muligt, har de valgt KUN at benytte én botanical – nemlig Enebær.

Det betyder at vi her har at gøre med indbegrebet af gin, dog uden at det kommer til at dufte og smage af fyrenåle – her får du både noter af Citrus, Lime og frisk skov. Ene og alene på grund af de vilde enebær fra Kolbermoor distriktet.

Du vil ikke blive skuffet her – det er gin for kendere.

Derudover er har vi importen af Moorgin og du finder den formentligt kun her hos Ginbutikken.

Servering

  • 6 cl Moorgin
  • 12 cl Imperdibile Wild Botanical Tonic 
  • En skive dehydreret Lime
  • Masser af is!
Billede til køb af MoorGin
Billede til køb af Saffron Gin

Gabriel Boudier – Saffron Gin

ABV: 40% – Pris: 349,-

Hvis du foretrækker en anderledes og godt krydderet gin, så er Saffron gin et oplagt valg. Du skal naturligvis kunne lide safran, også selvom noterne i ginnen ikke er overdrevne.

Ud over safran, så er der en række tydelige noter af enebær (selvfølgelig), citrus, fennikel samt en række andre og bagvedliggende krydderier.

Jeg er specielt vild med at drikke denne her med en simpel tonic, ikke noget fancy pancy, da der er så meget smag i ginnen alene, så bare en neutral tonic.

Servering

  • 6 cl Gabriel Boudier – Saffron Gin
  • 12 cl Imperdibile Superior Tonic
  • En frisk kvist rosmarin
  • Masser af is!

Giass Milano Dry Gin

ABV: 42% – Pris: 299,-

Lige som med Moorgin, så er Giass Milano Dry Gin en der er fundet på en rejse – denne gang til Tadaaa Milano. Der fandt sad jeg i baren en sen aften og sludrede med bartenderen og snakken kom hurtigt ind på hvilke gin der blev produceret lokalt i Milano. Han mente bestemt jeg skulle opsøge Giass og efter at have smagt den gin tonic han serverede for mig – så var beslutningen taget.

Den skulle vi have i sortimentet i ginbutikken – her er tale om en udsøgt gin, der med sin sarte smag kommer bedst til udtryk i en relativt simpel Gin Tonic, ikke alt for meget garnish og en overdøvende tonic – keep it simple.

Du har 18 botanicals i denne her og de komplimenterer hinanden helt perfekt, der er både enebær, koriander, citrus og lime – men du finder også noterne af fennikel og timian. 

Den vil gøre sig godt i enhver ginelskers barskab.

Og så er flasken specielt designet til ginnen og er super smuk også når den er top.

Servering

  • 6 cl Giass Milano Dry Gin
  • 12 cl Fever Tree Indian Tonic
  • Lidt enebær og en dehydreret lime
  • Masser af is!
Billede af Giass Milano Dry Gin på en bardisk

Måske dette er interessant?

0
Lorem
Brug kr. 599,00 mere at få gratis DK Forsendelse
Din vogn er tom!

Det ser ud til, at du ikke har tilføjet nogen varer til din indkøbskurv endnu.

Gennemse produkter